Gads forlag i Danmark har gitt ut en bok med 14 stemmer som har denne tittelen. Her er det mye håp, selv om stemmene er ganske forskjellige. Ghita Borring og Lene Outzen Foghsgaard har gjort en god jobb med å velge ut bidragsytere som er intervjuet etter en ganske lik mal. Her er noen inntrykk fra boka.
Boken starter med et sitat fra FN´s generalsekretær:
Bæredygtig udvikling er mere end et mål. Det er vores ansvar for planeten og fremtidige generationer.
António Guterres
Hva er det gode liv i 2050? Det er den grønne tråden gjennom boka. De som er intervjuet beskriver:
… et samfund præget af meningsfulde fællessskaber, nærhed til naturen, mere tid og frihed, mindre materielt forbrug og større fokus på kvalitet og nære relationer.
Forfatterne i innledningen på s. 19
For å skape et meningsfylt håp mener de vi må ha fakta, og en forståelse av hvor vi vil i 2050. De kobler ikke håp så sterkt til handling som Jonas Kittelsen gjør i boka «Verden venter på oss«.
Mickey Gjerris har jeg skrevet om før her i bloggen. Se Dyrenes bog. Han var den eneste av bidragsyterne jeg kjente til på forhånd, men så følger jeg ikke dansk offentlighet i særlig grad. Han er en kjent etiker i Danmark.
… For mig er det grundlæggende problem i øyeblikket, at vi betragter resten af universet, alt andet levende, som ting og objekter, vi bare kan anvende, som vi vil.
… Vi har fået større mulighed for at møde andre levevæsener, som er i gang med at fortælle deres historie,
… Vi ser os som medlemmer af et organsik fællesskap, der rummer mere end mennesker, og hvor vores opgave er at indgå i et fælleskap på en måde, så alle i fællesskapet trives.
… Grundtvig, der har sagt: Det, du ikke kender, kan du ikke elske. (s. 54)
… vild natur, hvor vi kan gå ud og erfare det at være forbundet. (s. 55)
… Det er jo ikke sådan, at fordi folk vil købe det, du laver, så har du en ret til at sælge det.
… Etik er normativ, etik prøver at foreskrive, hvorda vi bør være og skal handle.
… liberalismen har altid accepteret, at frihed er noget, du har under ansvar. Det har vi bare glemt.
… Jeg synes faktisk, det er okay indimellom at have det dårligt. … Det at være blind optimist i vore dage, det er jo dét, der er vanvittig.
… man kan leve med stor livsglæde, også selvom vi befinder os i en meget alvorlig situation. … Joseph O´Neill … har et begrep, han kalder dark hope, hvor håb bliver en åbenhed over for muligheder, der kan opstå på baggrund af de tab, vi har lidt.Mickey Gjerris, s 47-61
Jeg har hørt Gjerris flere ganger på Naturmødet, og han kjenner også godt til Arne Næss og det økosentriske. En veldig spennende fyr, og jeg har lest flere av de andre bøkene hans også! En stemme det virkelig er verdt å lytte til.
Økopsykolog Solveig Roepstorff var et nytt navn for meg, men et spennende bekjentskap i denne boka. Bare tittelen vakte nysgjerrighet: «Vi kysser mere og scroller mindre«. Hun har foreslått at vi skal droppen «klimaangst» og heller snakke om «klimaubehag». Hun mener at å reagere følelsesmessig på dagens situasjon er rasjonelt. Hun ser på forskjellige forsvarsmekanismer (peke på politikere, aktivister, fortrenge eller gi opp. Hun bruker også et annet ord jeg ikke har hørt før: «adfærdsintentionskløft«. Dette definerer hun som «mange af os overvuderer vores egen indsats og undervurderer våres udslip«.
Hun skriver også om noe som kalles «klimacafeer» som stammer fra Climate Psychology Alliance. Her foregår det strukturerte samtaler etter modell av «Death Cafés«. Det ser ut som de er populære, og foregår online. Kanskje jeg må få prøvd dette? Roepstorff skriver at «Klimakrisen angår os. Vi er sammenvævet med den.»
I den delen av intervjuet som omhandler 2050 sier hun:
… Der skulle et gigantisk kollaps til, og kollapset ændrede den måde, vi i dag er i verden på, og også på tempoet. (s. 113 – hun er den eneste av bidragsyterne som skriver dette så eksplisitt)
… (leveregel) «Fik jeg også i dag brugt tid på det, der virkelig betyder noget?»
… økosentrisk frem for et antropocentrisk perspektiv.
… Vi har fået kontakt til vores ærefrygt og egen lidenhed. … Vi er vristet fri af driften mot stadigt mere.
… et liv med langt mere sanselighed, samvær og kontakt, flere kys, flere kram, flere samtaler, mere tid til at forstå, sætte pris på og være takknemlige for, at vi får lov at være her.
… (fra) top-down-metode … rationelle hjerne (til langt mere) … bottom-up-vejen … via krop, sanser og nervesystem.
… Ro er overvudert … I stedet handler det om at forbinde sig, for det er netop gennem forbundethet og kontat at nervesystemet reguleres.
… «erfaringsudryddelse». For hver årgang af børn rundt omkring på jorden fik barn mindre og mindre omgang med og dermed også en mindre forståelse for det miljø, de plantearter og det dyreliv, de var en del af.
… Hannah Arendt … uddanne mennesker til at elske verden nok til at tage ansvar for den. Det vi holder af vil vi også passe på.
… alle er forbundne og sammenvævede. At vi ikke eksisterer i et konsekvensfrit vakuum, hvor vi kan gjøre som vi har lyst til.
… I fremtiden har vi fået fat i os selv, vi er modnet. Vi har fået en resiliens, … «posttraumatisk vækst».
… solastalgi … følelsen av hjemløshed, når ens omgivelser forandrer sig så meget, at det opleves som mistet,Solveig Roepstorff , s. 112-120
Dette var kanskje det intervjuet jeg lærte mest av, og som kan mest resonans inn i min virkelighetsoppfatning. Jeg tror også vi må innom kollaps før det blir bedre (i likhet med Arne Næss og andre).
Neste intervju er med Tommy Ahlers, og har tittelen «Største forretningsmulighed siden internettet«. Han har blant annet sittet på Folketinget for Venstre, og er også investor. Han er veldig optimist, selv om han også sier: «Så i 2050 køber vi simpelthen færre ting, og vi genbruger mere.» Jeg er litt usikker på om han tror på dette, for han må selge og forbruke ressurser for å tjene disse pengene i dagens system. Derfor sier han også:
… du kan forbrug med fuldstændig ren samvittighed, for du ved, at selv om du køber mere, så trækker det ikke på naturens ressourcer på en ikke-bæredyktig måde, og det skader ikke klimaet.
Tommy Ahlers
Han gir ingen eksempler på dette, og for meg oppleves det som en «blå-dress-utopi». Det er vel også en av grunnen til at Jonas Kittelsen har et helt kapittel i sin bok om at bærekraft er ut… Det er blitt grønnvasket så mange ganger. I Norge bl.a. av Equinor.
Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen beskriver noen spennende overganger, s. 151ff:
- Fra tribal til planetary
- Fra mere til bedre
- Fra ny normal til ny optimal
- Fra hierarkier til communi-teams
Hun har et av de mest kreative innspillene i boken, og sier på s. 157 at: «I 2050 kan penge selv regne ud, hva de er værd, og i verdien indtænkes fællesskapets bedste.» Som eksempel bruker hun diamanter og våpen. Hvis du kjøper dette vil pengene falle i verdi. Men, hvis de brukes til solenergi og mikrolån til kvinner i Afrika vil de stige. Ved hjelp av KI skal pengene huske. Dette er et interessant innspill (selv om det virker ganske utopisk i dag). Det mest spennende er kanskje at penger går fra det kvantitative til det kvalitative. Bygger de opp eller river ned fellesskapet. Hvordan ville det norske Oljefondet stått seg mot disse målene?
Else Skjold er leder av KLOTHING – Center for Beklædning, Tekstil og Økologiforskning på Det Kongelige Akademi. 70 prosent av klærne våre er fossilbaserte. Hun gir noen spennende innspill i sitt intervju:
… kun én farbar vej, iog den er, at vi ikke længere laver eller køber så meget nyt tøj.
… Der findes forskjere, der har kaldt tøj for vores kulturhud,Else Skjold, s. 208-209
Forfatter Charlotte Weitze er aktiv i bevægelsen Forfattere ser grønt. Hun sier at maleren Wassily Kandinsky skal ha sag at: «kunst giver svingninger til sjælen«. Senere henter hun opp igjen dette sitatet, og sier: «... kunstig intelligens har ingen sjæl. I følge Kandinsky er der derfor ingen svingninger fra sjæl til sjæl.«
Mange av bidragsyterne har økosentriske innspill, men Weitze er kanskje den klareste når hun skriver:
Der er sket et stort mentalt spring (i 2050) fra primært at betragte naturen som en ressource til nu at forstå, at vi er en del af den.
Charlotte Weitze, s. 299
Her er det som du skjønner mange spennende intervjurer, selv om de nok vi skape forskjellig resonans hos forskjellige lesere. Jeg har forsøkt å vise frem hvem som ga mest resonans hos meg, og mener at Gjerris og Roepstorff for meg var verdt prisen av hele boka! Nå håper jeg at noen vil bli inspirert i Norge, og kanskje lage samme utgave her med norske stemmer.
Det er lov å håpe! 🙂
Borring, Ghita og Lene Outzen Foghsgaard (2025) Det ender grønt – 14 bud på en klimapositiv fremtid
Gads forlag
